6.-8.-2017 

Gruppen Vestjyllands Fortællere samles ca én gang om måneden i lokaler på Odin Teatret i Holstebro. Der har vi mulighed for at øve fortællinger samt få respons og konstruktiv kritik. Vi bruger også disse "værksteds-dage" til at planlægge arrangementer, f.eks. Rådhusfortællinger, hvor vi satser på ca 4 gange om året at lave et offentligt arrangement med fortællinger i Det Gamle Rådhus i hjertet af Holstebro. Første gang var den 19. maj 2017, og det var en stor succes.

På fortællegruppens hjemmeside vestjyllandsfortaellere.dk vil der kunne læses kort om de enkelte medlemmer i gruppen, og der er mailadresser, så de kan kontaktes for yderligere information.

Flere fra gruppen er hvert år i september med som fortællere på Fortællefestival Vestjylland på Nr. Vosborg i Vemb. 

5.-8.-2017

Siden 2012 har jeg sammen med to andre lokale fortællere, afholdt fortællearrangementer i Skive. De første tre år foregik det på en café, der hedder En Bid Af Himlen.

Det har været gode og velbesøgte arrangementer, og den lokale presse har hver gang sat omtale i avisen samt et par gange skrevet lidt om arrangementet efterfølgende.

Derefter fandt vi et nyt fortællested: Det Røde Klubhus i Skive. Der har vi forår og efterår afholdt fortælleaftner siden 2015. Det har været en stor succes hver gang. Fuldt hus - plads til 40 - 45 mennesker. Vi laver selv kaffe/te og medbringer kage, som alt sammen kan købes for små penge.

Vi inviterer som regel en eller flere gæstefortællere og bidrager også selv med fortællinger. Vi har også haft musikere på nogle gange.

Den eneste ulempe ved huset er, at det ikke er velegnet for handicappede, da fortællingerne foregår på 1. salen. Nedenunder er der kun et lille mødelokale samt toiletter.

I marts 2017 fik jeg den ære at blive udnævnt som månedens fortæller af den landsdækkende forening Fortællere i Danmark. Tak. 😋

Hvorfor blev du fortæller?
Jeg har altid gerne villet bruge sproget på mange forskellige måder, snakke (ja mon ikke, siger min mand), formidle, sætte ord på tanker og oplevelser, læse, skrive og fortælle. I mit arbejde som pædagog, og også som forældre, har jeg altid læst historier for børn, men mange gange brugte jeg mine egne ord eller ”læste en historie uden bog”, som børnene sagde. Jeg er ikke selv vokset op i et fortællende miljø, men jeg blev nok ”vakt” i realskolen af en dygtig og engageret dansklærer, der forstod at føre os ind i litteraturens rige skatkammer. Ofte læste jeg tekster højt for mig selv for ligesom at smage på ordene og tilføre dem de følelser, de vakte hos mig. Det ynder jeg stadig at gøre, når jeg læser en forfatter, der næsten musisk forstår at bruge sproget.

 Hvad fascinerer dig ved mundtlig fortælling?
Den mundtlige fortælling kan forføre både fortæller og lytter. Når jeg finder en historie, der taler til mig og næsten beder om at blive fortalt, så føler jeg mig ført ind i et særligt univers. Hvis ikke jeg får den følelse, kan jeg have svært ved at komme ud over rampen med min fortælling. Jeg ser det ikke for mig og kan derfor heller ikke give lytterne mulighed for at danne billeder. Som lytter er det en stor oplevelse at blive forført af en fortælling, at se det hele for sit indre blik som en film, der både har farver og stemninger og nogle gange kalder på de dybe følelser og andre gange det dramatiske eller det morsomme og komiske. Når jeg selv skal fortælle, kan jeg godt lide suset af spænding lige inden, jeg er på, men så er det følelsen af samhørighed med publikum, de lyttende ører og øjnene på stilke, der ”driver værket” om jeg så må sige. Det at kunne berige andre og selv blive beriget, det er da til at blive høj af.

 Hvornår begyndte din interesse for mundtlig fortælling?
Jeg så en notits i avisen for 12-13 år siden, hvor Ingrid Hvass inviterede til fortælleworkshop. Det meldte jeg mig på, fordi jeg tænkte, at jeg så kunne blive bedre til at fortælle for børn i mit arbejde. Først da opdagede jeg, at der var folk, der også fortalte for voksne, og at den mundtlige fortælleform ligefrem blev betegnet som en kunstart. Jeg blev hurtigt draget ind i det fantastiske fortælleunivers og mødte andre fortællere hos Ingrid, hvor vi øvede og fik respons af hende som professionel, men også af hinanden. På Nr. Vosborg, hvor jeg første gang i 2006 var med på fortællefestivalen, blev jeg yderligere bekræftet i, at dette univers var noget, som jeg gerne ville blive ved med at være en del af. Jeg har siden været med hvert år, og det er mig en stor glæde at møde alle de dygtige fortællere fra både ind- og udland.

Hvor og i hvilke sammenhænge bruger du fortælling?
Alle steder, hvor det efterspørges, i foreninger, sognegårde, på biblioteker, skoler eller børnehaver. Jeg har også fortalt for demente og for udviklingshæmmede. I Skive er vi tre lokale fortællere, der afholder Fortællingens Dag hvert år, og vi arrangerer fortælleaftener forår og efterår.

Har du en foretrukken genre?
Gerne gamle folkeeventyr, legender, myter og barndomserindringer på jysk, men også alt muligt andet.

Hvordan vil du selv karakterisere din fortællestil?
Det har jeg svært ved at svare på. Jeg bruger nok mine hænder en del, men ellers spræller jeg ikke så meget, når jeg fortæller.  

 Hvad er du optaget af i øjeblikket?
Vores fortællegruppe har jo mistet sit ”bagland” og tilholdssted ved, at Fortælle Galleriet i Holstebro er nedlagt. Der var et trofast publikum, som den 2. fredag i hver måned har kunnet opleve kunst, fortælling, sang, dans og hyggeligt samvær. Det er desværre slut, og det vil blive savnet. Det kan vi ikke genskabe, men vi skal have fundet et nyt sted, hvor vi kan mødes, og også et sted, hvor vi fremover kan lave fortælle-arrangementer i Holstebro.  

Siden tidernes morgen har vi mennesker fortalt historier for hinanden og om hinanden. Vi har delt erfaringer og viden om samfund og miljøer, og vi har berettet om både store og små begivenheder, som vi er kommet ud for eller har hørt om.
Fortællingerne har både været kulturbærende og kulturskabende, uanset om det har været med hulemalerier, med det talte ord, gennem sang, dans og musik eller med skrifttegn.
Vi har brugt, og vi bruger stadig, fortællingerne til bedre at forstå både os selv, vore medmennesker og vore omgivelser, og ofte finder vi forklaringer og årsagssammenhænge ved selv at fortælle eller lytte til andres fortællinger, fortællinger, der er blevet videregivet fra generation til generation.

Det er dejligt at læse en god bog, lytte til en anden, der læser op, se en film, lytte til sang og musik eller se på billeder, alt sammen noget der fortæller historier på forskellige måder, men der er noget helt specielt, fascinerende og dragende ved at lytte til en mundtlig fortælling. Dér bliver der skabt et fællesskab mellem fortæller og lytter, et fælles rum, hvor begge parter er lige afhængige af hinanden.
Uden gode lyttere, opmærksomme øjne og ører på stilke kan selv den bedste historiefortæller ikke præstere en fortælling, der fanger, og uden en god historiefortæller, der formår at leve sig ind i sin fortælling, se sine personer og sit miljø for sit indre blik, så kan selv den bedste lytter ikke danne sig egne billeder og få en god oplevelse.

Interessen for den mundtlige fortælling, det levende ord er blevet større og større gennem de seneste 20 år, og der er både herhjemme og i udlandet opstået mange forskellige fortællemiljøer med kurser, fortællefestivaler og andre fortællearrangementer.

I 2011 blev der dannet en fællesforening for alle fortællere i Danmark http://www.fortaellereidanmark.dk/ også kaldet FIDA. Under denne paraplyorganisation er der således mange andre større eller mindre grupper og foreninger rundt omkring i det ganske land.

Jeg er med i gruppen "Vestjyllands Fortællere" under foreningen "Vestjyske Fortællespor". http://www.vestjyske-fortaellespor.dk/

Jeg har tidligere deltaget i Fanø Fortællefestival, og har gennem flere år fortalt for både børn og voksne på Fortællefestival Vestjylland, som afholdes hvert år i september på Nr. Vosborg i Vemb.

Derudover har jeg deltaget som fortæller ved flere forskellige arrangementer i det vestjyske og været med til at etablere fortællecafé i min by samt afholde den årlige Fortællingens Dag den 24. januar, som blev indstiftet af FIDA i 2014 .

Repertoiret spænder vidt, og jeg fortæller både folkeeventyr, noveller, sagn, skrøner og myter samt barndomserindringer, som jeg fortæller på jysk.

FIDA har udnævnt den 24. januar til den særlige dag, hvor vi hvert år vil fejre den levende mundtlige fortælling i Danmark.

Fortællingens Dag er lagt på folkemindesamleren Evald Tang Kristensens (1843-1929) fødselsdag, for at hædre manden, der vandrede sine støvler tynde i sit lange og vedholdende arbejde med at samle eventyr, historier, viser, sagn, folketro og meget andet i hele landet.

Maleri af Rie Takeuchi Rolighed.
Malet efter at hun havde hørt min fortælling "De tre mostre".

Folkeeventyr:

De lystige koner

Møllen på havets bund

De tre mostre

Den rige Hans

Noveller:

Rødhalsen

Legenden om fuglereden

Mortens juleaften

Fiskeren og havfruen

Fløjlskappen

Skiftingen

Myter:

Lamiakkens forbandelse

Jægeren der vendte hjem

Fiskeren der fangede solen

Væverens ønske

Barndomserindringer:

Gammel Olga

Dengång vi lege engle

Mi be'søsters konfirmation

Æ glasdåk

Be' Anna å æ kjowle

Øvrige erindringer:

Dameskoene

Frk. Jensden sender en pakke

Hvert år i september er der fortællefestival i det vestjyske, nemlig på herregården Nr. Vosborg i Vemb. Herregården lægger rammer til Fortællefestivalen og den er med sine smukke historiske bygninger et eventyr i sig selv. Tanken og historierne får vinger på dette sted. Hans Evard Nørregaard-Nielsen har engang sagt, at det er her, "man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse".

Festivalen blev afholdt første gang i 2006, og det år var jeg med som hjælper. Det var kort tid efter, at jeg havde stiftet bekendtskab med den mundtlige fortælling som genre. Jeg turde simpelthen ikke stille mig op foran fremmede mennesker og fortælle historier, og hvad skulle jeg fortælle? Jeg havde slet ikke fået erfaring eller øvelse nok, men jeg blev grebet med det samme - af det fantastiske miljø - af fortællingerne - af alle de dygtige fortællere - ja det hele sagde mig bare, at det her ville jeg gerne være en del af. Året efter var jeg med som fortæller, og i 2020 var det 14. gang, jeg var med som fortæller på den smukke herregård.

Her er et link til foreningen "Vestjyske Fortællespor"'s hjemmeside:
http://www.vestjyske-fortaellespor.dk/

Foreningen har også en facebookside:
https://www.facebook.com/pages/Fort%C3%A6llefestival-Vestjylland/337861106344837?fref=nf