Seneste nyt

01-08-2020

Siden jeg skrev sidst, har vores verden stadig været præget af corona-pandemien. Smitten breder sig rundt omkring i verden, arrangementer aflyses eller foregår med restriktioner i form af afstand, håndhygiejne, mundbind og antal deltagere. Flere steder lukkes områder, ja hele byer ned, flere lande har ud- og indrejseforbud.

En overgang så det ud som om, vi i Danmark havde kontrol over coronavirus og smittetrykket, og så blev der slækket på forbudene herhjemme. Der blev åbnet mere op i forhold til antal forsamlede, barer, bio og restauranter og andet blev åbnet igen, og forbudene blev til anbefalinger i stedet for. Det har, efter min mening, gjort, at mange har ment, at den værste smitterisiko var ovre og derfor slækket på at overholde anbefalinger bl.a. mht håndhygiejne.  
Vi står nu der, hvor der dagligt bliver konstateret mellem 60 og 90 nye smittede i Danmark, og sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind offentlige transportmidler, og der er gisninger om, hvorvidt der igen skal lukkes ned i dele af samfundet for at stoppe den negative udvikling.

Jeg bliver utryg ved situationen, og jeg håber inderligt, at der kan findes en "kur" og en vaccine, så vi igen kan være sammen uden at skulle være sådan på vagt overfor hinanden og overfor hvad vi rører ved. Det er så unaturligt, at vi ikke kan hilse ved at give hånd eller give et et lille knus. Frygten for at ens nærmeste eller en selv bliver alvorligt syg er der hele tiden.

Når alt dette er sagt, så går dagene her næsten som sædvanligt.
Det blev til en dejlig uge i sommerhus ved Virksund. Tre dage med familie, to dage med en veninde og de sidste to dage for mig selv med gåture, en god bog og et godt glas vin. Wellnes!

Vi 3 herhjemme har været på ture til bl.a. Thorsminde og Thyborøn, og vi har leget turist i omegnen, været på småture, hvor vi aldrig før har været og beundret den dejlige natur, vi har omkring os. Vi har været til Kunst i Hjarbæk, og vi har endelig fået besøgt svoger Niels, hvor vi også fik plukket 4 kilo ribs og et par kilo solbær. Herhjemme blev det til 3 kilo stikkelsbær. Dejlige smage af sol og sommer.

Tenna og jeg fandt også en solskinsdag til vores traditionelle pandekage-bagning i haven. Der er blevet klippet hæk rundt om hele haven og mange mellemstore træer er også blevet klippet. Det har manden sørget for. Han kravler stadig, i en alder af snart 77 år, op på den højeste stige og beskærer og klipper til.

Vi har også været på besøg hos den lille familie i Tjørring, og vi var for nyligt dernede i anledning af Trines 35 års dag. De dejlige børnebørn trives og bliver så store og dygtige til alt muligt. Frida har gå-på-mod og kravler op på alting og tumler rundt uden frygt. Hun er morfars øjesten. Albert er sådan en kvik dreng. Han er mere tilbageholden og han har lidt udtalevanskeligheder, men sprogligt er han bare med. Hans mor har, som mange andre, svært ved at finde ud af, hvornår man siger 'lagt' og 'ligget'. En dag siger hun til Albert: "Åh nej har du lagt på bogen ovre i sofaen", hvortil han svarer: "nej, jeg har ligget på bogen". Sådan!

Jeg har læst en masse bøger den seneste tid, og jeg har været i gang med noget slægtsforskning på nettet. Jeg vil gerne finde ud af mere om min fars slægt. I perioder bliver jeg meget grebet af det, men så strander jeg lidt og kan ikke komme videre. Nu ligger det og venter på flere regnvejrsdage.

På torsdag skal jeg med en veninde til vores første fortællearrangement siden begyndelsen af marts måned. Det er som optakt til Fortælle-festivalen på Nr. Vosborg i september. Jeg skal ikke fortælle på festivalen i år. Det er også helt fint, for min søster bliver 70 år i den weekend, og der skal vi til fest. Måske kan jeg komme som besøgende den ene dag. 

I skrivende stund er sommeren kommet tilbage, og vi 3 tager til Nordmors på 'sightseeing'. Sommervejret har ellers budt på meget regn, også tørre perioder og megen blæst, men alt i alt har jeg nydt mange gode dage i haven. Nu går jeg og venter på at brombærrene skal modnes. Det foregår jo med dage imellem, men når først de kommer i gang, kan jeg plukke ca hver anden dag. Jeg har en pose i fryseren, som løbende bliver fyldt op. Mon ikke det bliver til adskillige kilo i år. Uhm. Jeg elsker brombær.

 

30-04-2020

Der er i skrivende stund registreret 452 døde af Covid19 i Danmark. Mange har været indlagte og mange på intensiv. Danmark er så småt begyndt at lukke op igen, men stadig lyder budskabet: vask hænder, sprit af og hold afstand. 

Herhjemme er vi 3 sammen i døgndrift. Det kræver sit og jeg har lavet mig et lille refugium i drivhuset. Vejret har været skiftende, ofte tørt og lunt, men i drivhuset blæser det ikke. Hvis solen har været på hele dagen kan jeg sidde der med chips og rosévin efter aftensmaden og bare nyde stilheden, fuglesangen og måske også en lydbog i øresneglen 😎 Lige nu er det blevet koldere og det regner, men så er der jo altid noget vasketøj, der skal ordnes.

I begyndelsen af vores "isolation" havde jeg mange gøremål. Jeg malede lidt, hæklede karklude, ombetrak spisestuestole, ryddede op i skuffer og skabe og lidt i kælderen, læste gamle breve og kom helt på tur ned ad "memory lane".

Nu er det som om jeg går i stå og bliver inaktiv. Det er en sær ventetid, venten på at alting bliver som før, selv om jeg ved, at det gør det ikke - i hvert fald ikke de næste mange måneder, måske år og måske aldrig. Det er trist at tænke på, især når man som jeg er oppe i årene. Skal resten af mine aktive år gå med at holde afstand, passe på og frygte den forbistrede virus? 

Vi har dog også haft gode oplevelser de sidste par måneder. Vi var bl.a. ved Ferring strand for at se solnedgang. Der er billeder i mit fotoalbum her på siden. Vi har været på andre bilture, gåture og enkelte besøg på afstand til en kop ude-kaffe. Så var vi hos børnebørnene i sidste uge. Nu kunne vi ikke længere holde ud ikke at se dem. Det var SÅ dejlig en dag med sjov og leg udenfor og dejlig frokost inde, men vi vaskede hænder og sprittede af, som vi jo skal. 

Jeg håber alle bliver ved med at være raske, for så skal vi igen mødes i lejet sommerhus om 14 dage.

17-03-2020

Året 2020 skriver verdenshistorie.

Vi står midt i en verdensomspændende sundhedskrise. Corona virus er blevet en del af menneskers hverdag over hele verden. Tusindvis er smittede af en virus, som verden aldrig har set før. Mange er indlagt på sygehuse og mange er døde. Det er slet ikke til at begribe. Den franske præsident kalder det, at vi er i krig mod en usynlig fjende.

Danmark - og mange andre lande - har lukket ned for aktiviteter, attraktioner, fritidstilbud, skoler og dagtilbud er lukkede, vi opfordres alle til at holde afstand til hinanden, blive hjemme, kun handle det nødvendige, ingen rejser, grænserne til andre lande er lukkede, og antallet af smittede vokser dag for dag. Mange mennesker er sat i karantæne, for at undgå spredning, og for at holde øje med eventuelle symptomer på smitte. I Danmark er der p.t. registreret omkring 1000 smittede, men mange andre kan være smittede uden alvorlige symptomer. Fire personer er afgået ved døden.

Hvor er det hele dog uvirkeligt, især fordi det er denne usynlige trussel, som vi alle bliver udsat for. Selv om vi vasker og spritter hænder, undlader kys og knus og hvad der ellers bliver anbefalet, så kan vi udsættes for smitte alle vegne, uden at vi ved af det. Vi rører ved madvarer i butikken, indkøbsvogne, håndtag og for nogles vedkommende også byttepenge, og ja, så er der nogle mennesker, der ikke tager det hele så alvorligt.

Jeg kan godt blive meget bekymret for, hvordan det hele vil gå - både sundhedsmæssigt, men også samfundsøkonomisk. Denne undtagelsestilstand, som alle dele af samfundet står i, vil få vidtrækkende konsekvenser.

Disse første måneder af året har vist, hvor sårbare vi mennesker og hele verden er, og hvor vigtigt det er at stå sammen - uden at være sammen - i bremsningen af dette uhyre. Der arbejdes på højtryk verden over for at finde behandlingsmuligheder og en eventuel vaccine mod Covid19, som denne sygdom kaldes. Måske vil det lykkes, måske ikke.

Et er sikkert - verden er forandret for altid.

 

11-12-2019

Så har vi indført en ny tradition - håber jeg - at bage figurkager med børnebørnene. 🙂

30-10-2019

 

Sensommeren har budt på mange dejlige stunder med børnebørnene Frida og Albert.

Hvor bliver de dog store lige pludselig. Snart tager Frida sine første skridt, og Albert lærer hver dag nye ord og oplever så meget spændende nyt i sin børenhave. De trives og er søde og glade, selvom den lille familie den seneste tid har haft mange udfordringer i forhold til sygdom og arbejdsliv.

Nu ser det ud til at lysne for dem - i takt med at det mørkner derude rent vejrmæssigt. Som det dog har regnet dette efterår. Snart er det Jul, og det glæder jeg mig til. I år kan Frida nok gå med om juletræet, og Albert får sikkert masser af Jul i børnehaven.